Rutediagram

Et rutediagram (flowchart) er en tegning eller mere præcist et diagram, som viser rækkefølgen på de kommandoer, jeres program skal udføre. Et rutediagram bruges derfor til at skabe overblik over et program inden man programmerer det.

Rutediagrammet viser med figurer og pile, hvordan et program gennemløbes og hvad der skal ske i de forskellige dele af programmet. Ligesom med E/R-modeller til databaser starter man også et program med at lave et rutediagram over programmet inden man programmerer, så man ved hvilken retning programmet skal gå i. Et basalt rutediagram indeholder nedenstående 4 figurer.

Eks. på et rutediagram

Lad os lave et rutediagram over et simpelt vægtmålingsprogram til en elevator sammen. I kan selv tegne det i draw.io. Programmet skal måle vægten inden elevatoren starter. Hvis vægter er mere end 400 kg, skal elevatoren slukke. Hvis vægten er 400 kg eller mindre, skal elevatoren tænde. Et sådant rutediagram vil se således ud. Læg mærke til at betingelsen bruges til at styre hvilken retning programmet går i, altså om elevatoren skal tænde eller slukke. Læs desuden mærke til, at programmet kun har én ellipse, hvilket betyder at det aldrig stopper, eller i hvert fald ikke mens programmet er tændt.

Øvelse i rutediagram 1

Lav et rutediagram over en situation, hvor en lampe skal tændes, når en lyssensor måler mindre end 20 (lys < 20). Når værdien er 20 eller derover, skal lampen slukkes. Indsæt løsningen i din logbog.  

Øvelse i rutediagram 2

Forsøg at lave lyssensor-programmet fra Øvelse i rutediagram 1 i Scratch. I kan løse opgaven med nedenstående blokke, men I er også velkommen til at fortolke det anderledes. Læg mærke til, hvordan I får hjælp til syntaksen, altså hvordan blokkene passer sammen ift. form.